NISSAN ANNONCERER REKORDSALG I EUROPA I REGNSKABSÅRET 2011

  • Nissan Nordic Europe opnår rekordhøj markedsandel på 3,8 % med 36.851 stk.
  • 713.000 solgte biler i regnskabsåret 2011 (+ 106.000 i forhold til regnskabsåret 2010)
  • Rekordhøj markedsandel på 3,9 % for året
  • Højeste månedlige markedsandel nogensinde på 4,6 % i marts
  • Qashqai-salget oversteg en kvart million stk.
  • 8 ud af 10 solgte biler i Europa er også produceret i Europa

Nissan bekræftede, at bilmærket aldrig har stået stærkere i Europa med annonceringen af et salg på mere end 713.000 biler i regnskabsåret 2011, der sluttede den 31. marts. I Danmark har man også oplevet en fremgang i salget i forhold til 2010 og Nissan Danmark opnåede således en markedsandel på 2,4 % i 2011.

Den præstation svarer til en stigning på 17,5 % i forhold til året før (+ 106.000 biler) og er ensbetydende med Nissans bedste markedsandel i Europa nogensinde med 3,9 % (en stigning på 0,6 % i forhold til 2010).

Regnskabsåret sluttede også med en rekord, da Nissan opnåede sin højeste månedlige markedsandel nogensinde i marts med 87.457 solgte biler og en markdsandel på 4,6 %, hvilket betød, at mærket for fjerde måned i træk havde en markedsandel på over 4,0 %.

Disse resultater markerede afslutningen på et særdeles succesfuldt år i Europa - et år, hvor 32 ud af de 37 lande, hvor Nissan er repræsenteret, kunne notere en stigning i forhold til året før.

De bedst sælgende modeller er Qashqai og Juke, der produceres i Sunderland, og det understreger Nissans fortsatte dominans i crossover-segmentet.

Nissan solgte over en kvart million eksemplarer af Qashqai i Europa sidste år, hvilket svarer til en stigning på 3 % i forhold til 2010. Og i modellens første hele regnskabsår bidrog Juke - lillebroderen til Qashqai - med mere end 135.000 solgte eksemplarer.

Foruden at bidrage væsentligt til Nissans produktdrevne ekspansion øgede begge crossover-modeller andelen af solgte biler, der er produceret i Europa, til ca. 80 %, så Nissan er den asiatiske bilproducent med størst regional produktion.

Regnskabsåret 2011 var også året, hvor den revolutionerende 100 % eldrevne Nissan LEAF blev introduceret i et stigende antal europæiske lande.

Ved udgangen af regnskabsåret 2012 vil Nissan LEAF - som et udtryk for Nissans villighed til at introducere innovative produkter og teknologier på markedet - være til salg i mere end 20 lande i Europa, og det årlige salg ventes at blive fordoblet, når leveringskapaciteten øges, og elbilsinfrastrukturen fortsat udvides.

Der blev også gjort markante fremskridt på varebilsområdet i regnskabsåret 2011. Det samlede salg af varebiler steg til mere end 62.000 biler (en stigning på 16 % i forhold til 2010), og salget blev ført an af den stærkt sælgende NV200 van (med en stigning på 39 %) og Navara Pickup (med en stigning på 20 %) - begge biler produceres i Barcelona.

Salget af superminien Micra udgjorde også et vigtigt bidrag med en stigning i salget på 6 % i forhold til året før og med i alt næsten 77.000 solgte eksemplarer.

Rusland er fortsat et vigtigt marked for Nissan, og i regnskabsåret 2011 steg salget med hele 57 % til mere end 161.000 biler. Nissan har nu en samlet markedsandel på 5,9 % (og endda hele 7,5 % af de udenlandske mærkers markedsandel), og for nylig annoncerede Nissan, at en lokalt produceret Almera sedan bliver introduceret i Rusland i starten af næste år, så Nissan også bliver repræsenteret i landets største segment.

Storbritannien var Nissans næststørste marked i Europa med mere end 112.000 solgte biler og en markedsandel på 5,1 %. Salget i Frankrig steg med over 19 %, mens Nissan sluttede året med en markedsandel på over 5,0 % i et stigende antal lande, som blandt andet omfatter: Spanien, de baltiske lande, Grækenland, Irland, Cypern, Polen, Malta og de franske områder.

Paul Willcox, som er Senior Vice President for Sales & Marketing i Europa sagde: "Til trods for de markante udfordringer, som vi stod overfor i 2011, herunder det voldsomme jordskælv i Japan, oversvømmelserne i Thailand og en vigende efterspørgsel i Vesteuropa har vi nu opnået flere rekordår i træk, så vi kan fastholde vores momentum i regionen.

"En af de vigtigste faktorer, der ligger til grund for vores succes, er den markante, lokale tilstedeværelse vi har i Europa i dag. Foruden produktionen af ca. 650.000 biler om året på vores fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland designer og konstruerer vi også biler i regionen - det spiller en stor rolle for vores salg.

"Og det samme gælder vores villighed til at udfordre det konventionelle og skabe innovationer. Vi skabte crossover-segmentet, vi er pionerer i elbilssegmentet, og vi introducerer fortsat unikke og dristige modeller som Juke på markedet.

"Det kommende år og fremadrettet vil vi fortsat udvikle og udvide vores tilstedeværelse i Europa med den samme kundedrevne tilgang og intense fokus på præstationer kombineret med en modelrække, der hele tiden bliver stærkere og bredere".

På sidste måneds biludstilling i Geneve annoncerede Nissan blot nogle få af de modeller, der skal bidrage med at opretholde deres præstationer på kort og mellemlang sigt - blandt andet med introduktionen af den sportslige Juke NISMO i 2012, en helt ny, traditionel bil i B-segmentet i 2013 og person- og varebilsudgaver af den eldrevne eNV200-konceptbil (baseret på den nuværende NV200) inden 2014.

Hvis du ønsker flere oplysninger om vores produkter, ydelser og arbejde med bæredygtig mobilitet, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på adressen http://www.nissan-global.com/EN/.

 

TOP 5 BLANDT DE EUROPÆISKE MARKEDER I REGNSKABSÅRET 2011

 

MARKED

REGNSKABSÅRET 2011

FORSKEL I FORHOLD TIL 2010

RUSLAND

161.238

+ 57 %

STORBRITANNIEN

112.267

+ 10,5 %

ITALIEN

78.693

+ 5 %

TYSKLAND

72.791

+ 7 %

FRANKRIG

72.186

+ 19,5 %

 

TOP 5-MODELLER I REGNSKABSÅRET 2011

 

MODEL

REGNSKABSÅRET 2011

FORSKEL I FORHOLD TIL 2010

QASHQAI

256.129

+3 %

JUKE

135.554

Ikke angivet

MICRA

76.713

+6 %

NOTE

45.897

-8 %

X-TRAIL

36.559

+35 %