NISSAN RUMBLE - VERDENS FØRSTE RALLY, SOM KØRER PÅ FACEBOOK LIKES

Til marts repræsenterer Uffe Holm Danmark, når startskuddet lyder til Nissan RUMBLE - det første reality-show, som udelukkende sendes via Facebook. I en af Nissans crossover-biler, skal deltagerne køre gennem alle fire lande og samtidig samle brændstof ved at få "likes" på Facebook. I et vildt velgørenhedsrace mellem Danmark, Sverige, Norge og Finland, er Uffe Holm manden, der skal føre danskerne til sejr over en række berømtheder fra vores nordiske nabolande. Hertil skal Uffe Holm have hjælp af en co-driver, som rekrutteres gennem Facebook.

 

Fra startskuddet lyder den 8. marts og syv dage frem, skal komikeren Uffe Holm forsvare Dannebrog, når reality-showet Nissan RUMBLE kører gennem Skandinavien. For første gang nogensinde bliver et reality-show sendt eksklusivt på Facebook, hvor Nissan RUMBLE ud over selve racet handler om, at de fire deltagende berømtheder skal tanke bilen op ved at generere "likes" på Facebook ved at skrive opdateringer, poste billeder og videoer og hvad de ellers lige kan komme på. Samtidig kan man kommentere på billeder osv., samt skrive med Uffe og de andre deltagere undervejs i løbet. Der vil i alt komme syv episoder af 20 minutters varighed.

 

Uffe Holm repræsenterer Danmark og skal møde tre kendte nordiske naboer i kampen om retten til at give 10.000 EUR. til velgørenhed. Fra Finland deltager Jukka Hildén fra tv-programmet "The Dudesons", mens svenskerne repræsenteres af Patrik Sjöberg, som er tidligere verdensmester i højdespring - og stadig indehaver af Europa-rekorden. De tre herrer får selskab af sangerinden Mariann Thomassen fra Norge, der er forsanger i bandet Surferosa. Hver og en skal de forsøge at samle flest "likes" på Facebook.

"At støtte en god sag er altid umagen værd - og det er nok hovedgrunden til, at jeg går efter at vinde Nissan RUMBLE. Men muligheden for totalt at ydmyge de her såkaldte 'kendte' deltagere fra de andre nordiske lande gør det bare endnu bedre. Det er da ikke til at modstå?!" siger Uffe Holm.

 

Jukka Hildén fra det finske hold ser også frem til udfordringen: "Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og endnu engang får vi finner lov til at vise, hvad vi er lavet af, når vi skal race gennem de nordiske lande. Hvad angår de andre deltagere så bliver det vel lige så nemt, som da vi vandt 6-1 over Sverige i VM i ishockey sidste år. 

 

Nissan RUMBLE rally

Et fedt koncept kræver fede biler. Og hvert RUMBLE-team kommer til at sidde bag rettet i en af Nissans fire kendte crossover-modeller: Qashqai, Qashqai+2, Juke og Murano. RUMBLE-ruten går fra København, hvor starten går den 8. marts. Derfra går ruten gennem bl.a. Göteborg, Oslo, Lillehammer, Kapellskär, Naantali, Tampere og Helsinki inden bilerne kører over målstregen i Stockholm d. 15. marts.

"Alle vores crossovers er ideelle til sådan en tur her. De er kraftfulde nok til at kunne klare terrænet på turen, men også perfekte til kørsel i byerne. Og så er bilerne lidt gade-smarte i deres design. Det er sjove biler til et sjovt online rally, så hos Nissan overgiver vi dem bare til kørerne og lader dem om at køre gennem Skandinavien og finde en vinder," siger Taina Erkkilä fra Nissan Nordic Europe.

 

Alle kan ansøge om at blive Uffe Holms nye co-driver

Ud over de kendte deltagere vil hvert RUMBLE-team også have en co-driver, som skal findes blandt ansøgere fra Facebook. Dette er åbent for alle, som har et kørekort og som har lyst til at køre Skandinavien tyndt sammen med Uffe Holm, i en af Nissans spændende crossovers. Tilmeldingen sker på Facebook, og det hele starter her: http://www.nissanrumble.dk/. Her kan man ligeledes følge hele optakten samt se mere om de fire teams.

 

Links til alle fire lande:

Danmark: http://www.nissanrumble.dk/

Finland: http://www.nissanrumble.fi/

Sverige: http://www.nissanrumble.se/

Norge: http://www.nissanrumble.no/