NISSAN OFFENTLIGGØR PRÆSTATIONERNE FOR JUKE-R

I VERDENS HURTIGSTE CROSSOVER KAN DU NÅ EN TOPHASTIGHED PÅ 257 KM/T OG GÅ FRA 0-100 KM/T PÅ BLOT 3,7 SEK.

 

Nissan har offentliggjort præstationstallene for Juke-R - super crossover-konceptbilen, som kombinerer kræfterne og køreegenskaberne fra den legendariske GT-R med Jukes dristige design. Juke-R's 485 hk 3,8-liters V6-turbomotor sender bilen fra stående start til 100 km/t på kun 3,7 sek., og den fortsætter til en tophastighed på 257 km/t.

Testkørsler har vist, at Juke-R har formidable køreegenskaber og det er takket være anvendelsen af Nissan GT-R's undervogn og drivlinje samt et FIA-godkendt sikkerhedsbur og en unik, delt bagvinge. Under ligeudkørsel giver de mere aerodynamiske forme fra GT-R en højere tophastighed, selvom den samme motor anvendes i begge biler. GT-R er også stadig lettere end Juke-R på grund af sikkerhedsburet og de ekstra chassisforstærkninger, som har været nødvendige for at kunne indbygge superbilens komponenter i et Juke-karrosseri.

Juke-R's fysiske størrelse ligner naturligvis Juke mere end GT-R. Bilen har samme længde (4.135 mm), højde (1.575 mm) og har samme akselafstand (2.530 mm) som Juke, mens bredden er øget fra 1.765 mm til 1.910 mm med buede hjulkasser, der omkranser de 20" støbte RAYS-aluminiumsfælge. I kabinen sidder føreren og passageren i OMP-racersæder og med alle betjeningselementer og instrumenter fra GT-R lige inden for rækkevidde.

I løbet af det 22-uger lange projekt har Nissan åbnet op for skabelsen af Juke-R og vist udviklingen lige fra dag ét. Dette er sket gennem en serie på 10 forskellige videofilm vist på både YouTube og Facebook - en serie, som er blevet set mere end 2,2 millioner gange på kun 10 uger. I dag udsendelses den samlede videofilm med hele historien om udviklingen og med bilen i hele sin dynamiske herlighed. De næste afsnit er planlagt til januar, når Nissan Juke-R kommer ud at køre på vejene.

Tal til sammenligning - Juke 4WD M-CVT og Juke-R

 

 


Enhed

JUKE 4WD M-CVT

JUKE-R

Egenvægt min.

kg

1.425

1.806

Længde

mm

4.135

4.135

Bredde

mm

1.765

1.910

Højde

mm

1.575

1.575

Akselafstand

mm

2.530

2.530

Sporvidde (foran)

mm

1.525

1.586

Sporvidde (bagpå)

mm

1.505

1.598

Mindste frihøjde

mm

170

115

Tophastighed

km/h

200

257

Acceleration 0-100 km/h

sek.

8,4 sek.

3,7 sek.

Maks. motorydelse

hk

190

485

Maks. drejningsmoment

Nm

240

588

Noter til redaktøren:

Nissan har grundlagt GT Academy - som er en unik konkurrence gennem spillet Gran Turismo, der spilles på Playstation. Her får spillerne mulighed for at gøre deres drømme om at blive racerkørere til virkelighed.