NISSAN INTRODUCERER NU PRIMASTARS EFTERFØLGER – DEN NYE NISSAN NV300

Nissan udvider nu deres produktportefølge af lette varebiler med introduktionen af den nye NV300, som erstatter den tidligere Primastar. NV300 udfylder dermed hullet mellem Nissans to øvrige lette varebiler NV200 og NV400.

Den nye NV300 kommer til salg senere på året, og forstærker Nissans positition, som en af de største udbydere af varevogne i Europa.

 

Udover at tilbyde bedre brændstofsøkonomi og praktisk anvendelighed til kunderne, vil den nye NV300 også være omfattet af Nissans markedsførende garanti på fem år/160.000 km. Garantien er dækkende på såvel bilen, som på de Nissan reservedele, der anvendes.

Navnet NV300 er en del af Nissans nye globale branding strategi for varebiler. Det står for Nissan Van, og NV emblemet vil optræde på alle Nissans varebiler. I fremtiden vil alle Nissans lastbiler være skiltet med NT (Nissan Trucks) og NP vil kunne ses på Nissan pick-ups.

Philippe Guérin-Boutaud, Corporate Vice President, Nissan LCV, udtaler: ”Den nye NV300 bliver en vigtig spiller i målet om at nå Nissans ambitiøse mål om vækst på varebilsområdet i Europa”.