DATSUN ER KLAR TIL RUSLAND

  • Datsun får premiere i Rusland med den helt nye Datsun on-DO, som er en 4-dørs sedan med plads til fem personer. 
  • Datsun on-DO 
  • ... er robust, rummelig, driftssikker og moderne 
  • ... er indbegrebet af japansk DNA og kvalitet 
  • ... er designet i Japan og konstrueret specielt til det russiske marked 
  • Datsun supplerer Nissan og Infiniti, så koncernen nu dækker alle segmenter på det russiske bilmarked 

Det er første gang nogensinde, at Datsun mærket bliver markedsført i Rusland, og det bliver dermed en premiere på det russiske bilmarked for et mærke med en tydelig og attraktiv filosofi. Introduktionen af Datsun mærket sker med lanceringen af Datsun on-DO.

Datsun, som er et af de ældste navne i bilhistorien, kommer til Rusland præcis 100 år efter, at den første DAT-bil blev bygget i Japan.

Introduktionen af Datsun i Rusland gør landet til noget specielt for moderselskabet Nissan Motor Corporation. Grunden er, at Rusland bliver det første land i regionen, hvor alle koncernens tre mærker - Nissan, Infiniti og Datsun - bliver solgt, hvilket giver kunderne en unik valgmulighed i stort set alle bilsegmenter.

Carlos Ghosn, som er President og CEO hos Nissan Motor, udtalte følgende i forbindelse med introduktionen af mærket: "Rusland er i dag vores femtestørste marked på verdensplan.  Vores målsætning er at tredoble vores salg her i løbet af de næste tre år og dermed fordoble vores markedsandel.  Og vi forventer, at Datsun mærket vil bidrage med helt op til en tredjedel af det samlede salg. Ved at trække på koncernens 80 års erfaring med produktion og teknisk ekspertise og samtidig udnytte de konstruktionsmæssige evner, markedskendskabet og produktionskapaciteten hos vores alliancepartner - AVTOVAZ - vil vi levere en Datsun modelrække til det 21. århundrede.  Og disse biler vil være helt i tråd med de russiske bilejeres behov og ønsker.

Datsun on-DO er mærkets første model i Rusland. Det er en rummelig 4-dørs sedan og familiebil (L 4.337 mm/B 1.700 mm/H 1.500 mm) med klassens førende bagagerumskapacitet på 530 l.

Designet af Datsun on-DO blev udviklet i Japan på virksomhedens avancerede globale designcenter. Udviklingen og konstruktionen af bilen er foretaget hos AVTOVAZ i Rusland af et internationalt team af ingeniører bakket op af den kvalitetsmæssige og tekniske garanti, der ydes på alle produkter fra Nissan Motor Corporation. Blandingen af globalt og lokalt input betyder, at bilens moderne og iøjnefaldende udseende bygger på et grundlæggende DNA, som er perfekt egnet til kørselsforholdene og de klimatiske forhold i Rusland.

Motoren er en gennemprøvet, robust og behagelig 1,6-liters benzinmotor med 87 hk. Bilen får en attraktiv pris under 400.000 rubler, og de detaljerede priser offentliggøres, når vi nærmer os salgsstarten.

Datsun on-DO vil blive produceret i Rusland på AVTOVAZ-fabrikken i Togliatti.

Salget starter til sommer i år.

"I de lande, hvor Datsun indtil nu er blevet introduceret, repræsenterer mærket moderne, attraktive, praktiske og driftssikre nye biler, der symboliserer frihed og nyvunden status. Datsun modellerne har nyt og kompromisløst design og moderne teknologi, styling og egenskaber, der er tilgængelige for en ny generation af bilkøbere", udtalte Vincent Cobee, som er Corporate vice president og Global chef for Datsun.

"Vi har lavet grundige undersøgelser af vores kunders behov og ønsker, og vi har arbejdet hårdt på at udvikle biler, der er godt tilpasset til de lokale forhold i hver enkelt af de lande, hvor bilerne vil blive solgt. Resultatet er, at Datsun tilbyder modeller med en forfriskende kombination af bilejerskab, der er økonomisk overkommeligt, driftssikker kørsel og køreglæde til en ny generation og klasse af bilkøbere", fortsatte Cobee.