KARVIL BILER I MIDDELFART - NY NISSAN FORHANDLER

 

Nissan har stærk fremgang i Europa og Danmark

Nissans markedsandel steg med hele 18% i Danmark i 2012. Vel at mærke uden nogle større nyheder i løbet af året. Minibilen Micra og bestselleren Qashqai kan takkes for den flotte fremgang med særdelse konkurrence-dygtige priser og stor interesse fra kunderne. Og der kommer rigtig mange nyheder fra Nissan inden for den næste årrække. Startende nu i år.

Nissan mærket er ikke nogen nyhed på Vestfyn. Her er der masse af loyale kunder, som Karvil Biler glæder sig til at servicere.

Moderne værksted og faglig dygtighed

Indhaver Brian Bøllingtoft siger: "Udover et top moderne mekanisk værksted har vi også et stort pladeværksted. Vores nøgleord i hverdagen er god service og faglig dygtighed. Det bliver understøttet af loyale medarbejdere, der efteruddannes løbende. Vi er derfor sikre på, vi kan løfte arven og give de lokale Nissan kunder, den betjening de efterspørger."

Brian Bøllingtoft ved, hvad han taler om. Han er så at sige født ind i branchen, idet forretningen - Karvil Biler - er grundlagt af hans far Villy Bøllingtoft i 1991. Som 24-årig starede Brian i forretningen efter en handel- og kontoruddannelse hos en værktøjsgrossist. Og i år 2000 overtog han selv styringen.

Karvil Biler i Middelfart har for nogle år siden skiftet navn fra Autohuset Skjoldgaard. Karvil Biler består i dag af seks forretninger rundt i landet. Forhandling af Nissan sker i Odense og nu altså også i Middelfart.

Nissan - en af de få bilproducenter, der tjener penge

Hos Karvil Biler i Middelfart betjenes kunderne i det daglige af henholdsvis værkstedschef Jan Kjølby og Salgschef Niels Klint.

"Nissan er en af de få bilproducenter i verden, der lige nu rent faktisk formår at tjene penge. Jeg tror, det er fordi, de formår både at tilpasse sig med konkurrencedygtige produkter til de rigtige priser. Men ligeså vigtigt fordi de formår at udvikle sig, og kommer med nyheder, der skiller sig ud fra mængden. Det er lige nøjagtig det, der gør det spændende nu at skulle til at arbejde med og sælge Nissan biler" lyder det fra Salgschef Niels Klint.