"BOLT GOLD" NISSAN GT-R ONLINEAUKTION VAR MED TIL AT INDSAMLE OVER 193.000 $US TIL VELGØRENHED

Nissan Motor Co., Ltd. har indsamlet i alt 193.191 $US ved salget af den specille "Bolt Gold" Nissan GT-R-bil og Bolt merchandise via onlinevelgørenhedsauktionen på eBay fra d. 22. november til d. 4. december 2012. Alle indtægter fra auktionen doneres til Usain Bolt Foundation for at hjælpe fondens mission om at skabe uddannelsesmæssige og kulturelle muligheder for børn og unge i Usain Bolts hjemland Jamaica.

Konkurrencen om den helt unikke "Bolt Gold" Nissan GT-R var hård med bud fra hele verden i løbet af den 10 dage lange auktion. Og den kulminerede med et vindende bud på 187.100 $US.

Mere end 100 personer konkurrerede også om ni forskellige Bolt merchandise artikler på auktionen, såsom racerhjelme samt særlige køredragter og -støvler. Disse indbragte i alt 6.091 $US.

"Ved at levere denne donation til Bolt Foundation kan Nissan hjælpe børn i Jamaica med bedre at kunne få opfyldt deres drømme om fremtiden," udtalte Nissans Chief Operating Officer, Toshiyuki Shiga.

I oktober 2012 tildelte Nissan Usain Bolt ærestitlen "Director of Excitement", og udnævnte ham som mærkets talsmand for koncernens nye globale kampagne "WHAT IF_".

Som en kommentar til donationen fra Nissan sagde Usain Bolt: "Mit partnerskab med Nissan er en kæmpe fordel for min fonds arbejde. Denne donation vil hjælpe mange børn med at få adgang til bedre faciliteter, områder til udfoldelse og uddannelsesmateriale i Jamaica. Jeg er meget glad for at samarbejde med Nissan omkring dette."

Den nye australske ejer af "Bolt Gold" Nissan GT-R sagde: "Nissan GT-R bliver bare bedre og bedre og mere raffineret år for år. Og det faktum, at denne Gold GT-R også hylder de utrolige præstationer af den fantastiske Usain Bolt, gør den endnu mere til noget helt særligt."

Blue Citizenship:

Blue Citizenship er navnet på målsætningen fra Nissan Motor Co., Ltd. omkring en realisering af vores vision om at berige folks liv. Vi er dedikerede for vores kunder, aktionærer, ansatte og de samfund, hvor vi er repræsenterede med henblik på at levere engagerende, værdifuld og bæredygtig mobilitet for alle. Gennem vores forretningsaktiviteter har vi en målsætning om at skabe økonomisk værdi og om aktivt at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt samfund.

Relaterede links

CSR-hjemmesiden http://www.nissan-global.com/EN/COMPANY/CSR/

Corporate Citizenship Activities-hjemmesiden http://www.nissan-global.com/EN/CITIZENSHIP/