NYTÆNKENDE NISSAN RESONANCE KONCEPT-CROSSOVER MED ET DRISTIGT DESIGN

Med sit modige, futuristiske og aerodynamiske design og den brændstofeffektive hybrid-el-drivlinje viser Nissan med Resonance konceptbilen endnu engang vejen for nye standarder i crossover-segmentet. Den globale konceptbil har verdenspremiere i dag i forbindelse med 2013-udgaven af North American International Auto Show.

Francois Bancon, som er Division General Manager for Product Strategy and Planning hos Nissan Motor Co. udtaler: "Da designerne begyndte arbejdet med udviklingen af konceptbilen Nissan Resonance, lod de sig inspirere af de videnskabelige fremskridt og nyheder inden for teknologi og materialer. De var også inspireret af ambitionerne hos de mennesker, der ufortrødent tager nye ting og tanker til sig og er optimistiske omkring fremtiden. Det handlede om at give de mennesker et bud på en fremtidig bil, der blander flot stil med alsidige køreegenskaber".

Resonance, der er en verdensomspændende konceptbil, blev udviklet af Nissan Design America i San Diego, CA, under ledelse af Shiro Nakamura, som er Senior vice president og Chief creative officer hos Nissan Motor Co., Ltd.

Et energisk udvendigt design i luksus klassen der giver genlyd

Det lette og dynamiske udvendige design signalerer, at Nissan Resonance skubber crossover-segmentet fremad.

Overfladerne omfatter en modsætning mellem dynamiske, flydende linjer og kantede former. Nissans designere arbejdede på at skabe en aerodynamisk følelse, som var let og alligevel sikker. Inpirationen er hentet i besnærende tanker om en fremtidig, hypersonisk mobilitet.

Frontens design viser en V-linje, som starter fra kølergrillen, bevæger sig over motorhjelmen og ud i de ikoniske, boomerangformede forlygter. Karrosseriet er styrket af stærke overflader og provokerende linjer, der fremhæves af bilens flydende linjer henimod pyramide-formen omkring D-stolperne. Disse iøjnefaldende detaljer skal give crossoveren et avanceret, men alligevel rummeligt udtryk.

Tagets unikke "svævende" design er skabt ved hjælp af tynde, lodrette A-stolper, store glaspartier i fuld længde og et flydende design af D-stolperne. Det giver en effekt, der efterlader et indtryk af en svævende struktur over de store ruder og en stor rummelighed i kabinen.

Farven, Flare Orange, tilfører energi og varme til det samlede udvendige udtryk. Andre udvendige detaljer omfatter en farvet akrylkølergrill med detaljer i satinkrom og 22" dynamiske aluminiumsfælge.

En futuristisk VIP-lounge

Hvad angår kabinen, forestillede designerne sig, hvordan en rumrejse på første klasse ville være i fremtiden: indbydende, men alligevel eksklusiv. Hightech, men alligevel førsteklasses. Resultatet er en "VIP-lounge" med let, blødt læder og sæder med førsteklasses syninger, som udtrykker rendyrket eksklusivitet.

Velgennemtænkte detaljer, som blandt andet omfatter en velkomstbelysning i flere trin, giver varme og drama, når man stiger ind i bilen. Belysningen fremhæver også den naturlige træstruktur i den moderne kabine.

Et avanceret instrumentpanel svæver på en stor konsol og skaber et forum, hvor føreren har adgang til alle underholdnings- og kommunikationsfunktioner. Teknologien er grafisk inddelt i lag og giver en holografisk oplevelse, som adskiller informationerne efter vigtighed.

Det åbne glastag giver personerne i bilen en fantastisk panoramaudsigt. Og svævende elementer som loftbeklædningen øger følelsen af plads og luftighed. Atmosfæren i den rummelige kabine forstærkes af de formede dørpaneler og midterkonsollens elegante, dybe udformning.

Bæredygtige dynamiske præstationer

Resonance præsenteres udelukkende som et designkoncept. Alligevel signalerer dens effektive hybrid-el-drivlinje crossover-ejernes ønske om at være miljøbevidste uden at gå på kompromis med køreglæden. Den firehjulstrukne Resonance har desuden Nissans varemærkebeskyttede system med "en motor, to koblinger", hvor en benzinforbrændingsmotor med en mindre slagvolumen kombineres med en elmotor/et litium-ion-batteri og et avanceret styresystem. Resonance har også Nissans nye generation af Xtronic CVT®-gearkasse (Continuously Variable Transmission).

En konceptbil til kunder i den virkelige verden

Den modige Resonance fortsætter Nissans efterhånden langvarige førerposition inden for crossover-design, som er blevet demonstreret med banebrydende biler som Murano, Qashqai og Juke. Samtidig flytter den grænserne for design til helt nye dimensioner.

Bancon fortæller afsluttende: "Resonance skal være proaktiv, energisk og engagerende - endda polariserende. Dens kantede, men alligevel sofistikerede design, kombineret med en miljøvenlig drivlinje og intelligente detaljer giver et klart og spændende indblik i fremtidens tanker og idéer inden for crossover-biler.

Dette design skal ikke appellere til traditionelt tænkende SUV-kunder. Snarere til personer, der bruger mode og design som et statement. For Nissan er denne konceptbil vores statement for fremtiden i dette segment".

KONCEPTBILEN NISSAN RESONANCE
MÅL OG SPECIFIKATIONER

Konceptbilen:

En futuristisk 5-personers crossover med en kombination af dynamisk flydende former og førsteklasses pladsforhold

Drivlinje:

Firehjulstræk, hybrid-elbil (HEV)

Motor:

2,5-liters DOHC-benzinforbrændingsmotor, højtydende elmotor med avancerede styreteknologier, hybridteknologien "en motor/to koblinger"

Gearkasse:

Nyeste generation af Xtronic CVT® (Continuously Variable Transmission)

Batteri:

Kompakt, lamineret litium-ion-batteri, intelligent batteriladningsregulering

Hjul/dæk:

5-egede 22" aluminiumsfælge med dæk i størrelsen 265/40R22

Affjedring:

Uafhængigt letvægtshjulophæng til alle fire hjul - uafhængige stivere foran, multi-link-ophæng bagpå

Bremser:

Samarbejdende regenererende bremser

Akselafstand:

2.875 mm

Længde:

4.841 mm

Bredde:

1.999 mm

Højde:

1.729 mm

Udvendigt:

Futuristisk crossover-design, der viser Nissans kommende crossover-designsprog; V-design med flydende linjer foran; boomerangformede for- og baglygter; sekventiel udvendig belysning, der udtrykker PURE DRIVE-oplevelsen; komplet, dynamisk luftstrømsstyring for optimeret aerodynamik; rumlig arkitektur med "svævende" konstruktioner, der giver en åben og beskyttende følelse; unikt "svævende" tag med store glaspaneler; unikt design af D-stolperne; farvet akrylkølergrill med detaljer i satinkrom; udvendig lakering i Flare Orange.

Indvendige detaljer:

Indvendigt design med en følelse af en rummelig, førsteklasses "VIP-lounge"; bløde lædersæder; sekventiel velkomstbelysning; design med "svævende" instrumentpanel, grafisk inddelt skærm i instrumentpanelet, som giver en holografisk oplevelse; Cloud-baseret telematik; formede dørpaneler og midterkonsol

*) Yderligere information om 2013 EyesOn Design prisen kan hentes her http://www.brophy.com/NAIAS/