UFFE HOLM VINDER NISSAN RUMBLE

I går aftes sluttede Nissan Rumble i Stockholm, og det endte med en sejr til det danske hold bestående af Uffe Holm og Nikolaj Jacobsen. Udover en præmie på 10.000 EUR til velgørenhed så vandt de også verdens første Facebook Rally, som blev kørt på Facebook likes..

"Jeg er enorm glad for, at vi har vundet, det har været så fedt at være med og kæmpe mod de andre nordiske lande - en uforglemmelig oplevelse. Vores mål var jo at vinde de 10.000 EUR til KidsAid, og vi har gjort en stor indsats for at få det til at ske. Og dette kunne jo ikke være sket uden de utrolige mange likes vi har fået på Facebook, og derfor vil jeg også gerne sige mange tak til alle de Facebook fans som banede vejen for sejer ", siger Uffe Holm.

KidsAid Fonden samler penge ind til at støtte syge og svage børn i Danmark. Igennem de sidste mange år har de særligt støttet Rigshospitalets BørneUnge Program, hvor pengene er gået til at gøre forholdene for de indlagte børn lidt bedre. Sygehus-klovne og nyindretning af lokaler er nogle af de ting KidsAids' midler er gået til. Læs mere om KidsAid på deres website http://www.kidsaid.dk/.

"Vi er rigtig glade for at Uffe Holm vandt Nissan Rumble og vi er selvfølgelig utrolig beæret over at Uffe Holm vælger at donere de 10.000 EUR til KidsAid. For de midler kan vi gøre rigtig mange gode ting for rigtig mange børn, og vi ser frem til at glæde disse børn", siger formand og initiativtager bag KidsAid Søren Bach.

En rejse gennem hele Norden

Nissan Rumble startede i København den 8. marts og sluttede i går aftes i Stockholm. Undervejs har de fire nordiske hold skulle indsamle likes på Facebook - for uden likes kunne bilen ikke køre. Yderligere skulle de udføre daglige udfordringer og det generede alt sammen en masse videor, billeder og statusopdateringer som kan ses på Facebook. Alle holdende har hver dag indsamlet flere tusinde likes og kommentarer på Facebook. Se alt materialet her http://www.nissanrumble.dk/

Det endelige resultat ser således ud:

Danmark 38 point

Finland 36 point

Sverige 33 point

Norge 23 point

Se mere om det danske Nissan Rumble team på http://www.nissanrumble.dk/ og på Uffe Holms Facebook side www.facebook.com/uffeholm.champ

På den danske mediehjemmeside http://www.newsroom.nissan-europe.com/dk kan du ladda ner mere billeder fra Nissan Rumble.