NISSAN OVERGÅR AFGØRENDE MILEPÆL MED 500 ELDREVNE TAXAER

  • Nissan har over 550 eldrevne taxaer kørende i Europa og er dermed den bedst sælgende producent af 100 % eldrevne taxaer
  • I den seneste af en lang række handler har et ungarsk taxafirma købt 65 eksemplarer af Nissan LEAF
  • I år til dato er der leveret over 100 eldrevne taxaer

Nissan fører an i den elektriske revolution og har nu over 550 af mærkets eldrevne taxaer kørende på de europæiske veje. Taxachaufførerne er nogle af de mest krævende brugere med det højeste antal kørte kilometer, hvilket underbygger Nissan elbilernes driftssikkerhed og alsidighed.

 

Alene i 2015 er der leveret over 100 eldrevne biler til taxavognmænd rundt om i Europa, hvilket gør Nissan til den bedst sælgende producent af 100 % eldrevne taxaer. Væksten i markedet for eldrevne taxaer ser ud til at fortsætte, og populariteten stiger nu også i Østeuropa. Green Lite Mobile med hovedsæde i Budapest har lige købt 65 eksemplarer af Nissan LEAF med henblik på at få Ungarns største nul-emissions-flåde. For at forsyne sin bilflåde med strøm har den administrerende direktør Andrey Akifiev installeret syv lynopladere ved Dagály Fürdő Industrial Park.

 

Andrey Akifiev, som er administrerende direktør hos Green Lite Mobile, udtaler: "Vi er glade for at være den første taxavirksomhed i Ungarn, der kører 100 % elektrisk. Rækkevidden på op ti 199 km betyder, at vi normalt kun behøver at oplade bilen en gang i løbet af dagen. Foruden de store besparelser på udgifterne til brændstof og vedligeholdelse kører Nissan LEAF meget jævnt og næsten støjfrit, hvilket giver kunderne en mere behagelig oplevelse. Desuden fortæller chaufførerne, at de typiske 10-timers vagter er mindre trættende.”

 

I Estland har en Nissan LEAF, som ejes af taxafirmaet Elektritakso, tilbagelagt over 218.000 km med den originale batteripakke, og det er udtryk for Nissan elbilernes høje kvalitet og driftssikkerhed. I alt kører der 80 eldrevne taxaer i Estland, og tallet er stigende. I Litauen er Nissan klar til at levere de første otte 100 % eldrevne taxaer til Smart Taxi Company i landets hovedstad Vilnius i slutningen af 2015.

 

Med lanceringen af den nye 30 kWh Nissan LEAF kan førerne køre 26 % længere på en opladning, hvilket gør bilen til et endnu mere praktisk valg for taxafirmaer. 

Nissans udbud af elbiler, der omfatter Nissan LEAF og e-NV200 som både personbil og varebil, bliver stadigt mere populære hos de europæiske taxafirmaer, og Holland og Storbritannien er de lande, hvor der kører flest af dem.

 

Top 5 over lande med eldrevne taxaer efter antal indregistreringer:

 

Land

Nissan LEAF 

e-NV200 

Samlet antal eldrevne Nissan taxaer 

1.

Holland

22

167

189

2.

Storbritannien

121

10

127

3.

Estland

74

0

74

4.

Ungarn

68

0

68

5.

Tyskland

24

6

30

Taxi Electric i Amsterdam var det første private taxafirma, der skiftede til en flåde af 100 % eldrevne taxaer i november 2011. Siden da har andre europæiske firmaer tilsluttet sig, og nu anvendes Nissan LEAF og e-NV200 af taxafirmaer i Stockholm, Prag, Barcelona og Rom. 

Med driftsomkostninger helt ned til 0,03 euro pr. km har firmaer som C&C Taxis i det sydvestlige England i gennemsnit sparet over 79.000 euro om året. Et godt bevis på, at Nissans elbiler er driftssikre som taxa, og at de indebærer store besparelser og en markant reducering af firmaernes CO2-udledning.

Gareth Dunsmore, som er Director of Electric Vehicles hos Nissan Europe, udtalte følgende: "Vi er meget stolte over at annoncere denne vigtige milepæl. Nissan har allerede leveret 30 % flere eldrevne taxaer i år i forhold til regnskabsåret 2014, og tallet stiger konstant i takt med, at flere og flere taxafirmaer indser fordelene ved 100 % eldrevne bilflåder."

Det samlede salg af Nissan LEAF steg med 33 % i 2014 i forhold til året før. Med færre bevægelige dele er de estimerede vedligeholdelsesomkostninger til Nissans elbiler op til 40 % lavere i forhold til tilsvarende biler med benzin- eller dieselmotor. Desuden kan ejerne i Europa også nyde godt af diverse tilskud som fx ingen selskabsskat eller ingen grøn afgift på nul-emissions-biler.  

Nissan kan fejre denne milepæl ca. 5 år efter lanceringen af Nissan LEAF, som er verdens første masseproducerede nul-emissions-bil, og blot 1 år efter lanceringen af mærkets 100 % eldrevne e-NV200 varebil. Nissan LEAF er fortsat historiens mest solgte elbil med over 195.000 solgte eksemplarer på verdensplan. 

Du kan få flere informationer om Nissans produkter, serviceydelser og mærkets arbejde for bæredygtig mobilitet på hjemmesiden www.nissan.dk/experience-nissan.html