RENAULT-NISSAN STILLER OP MED VERDENS STØRSTE ELBILS-FLÅDE VED COP21

Man regner med, at der vil blive kørt mere end 400.000 elektriske km, når Nissan-Renault stiller 200 elbiler til rådighed for deltagerne ved klimakonferencen COP21, der finder sted i Paris i starten af december.

Modsat de danske politikeres seneste udspil med fremtidig beskatning af elbiler, er der mere positive toner for elbiler i det øvrige Europa. Og nu har Renault-Nissan gjort 200 elbiler klar til at køre i forbindelse med COP21 klimakonferencen i Paris.

 

20.000 delegerede fra 195 lande forventes at komme til Paris i forbindelse med FN’s store klimakonference, der finder sted i perioden 30. november til 10. december. Her mødes de af 200 elbiler fra Renault-Nissan Alliancen, der skal fragte de delegerede til og fra konference centret Le Bourget i Paris. I alt regner man med, at der vil blive kørt mere end 400.000 elektriske km i f.m. COP21.

CEO hos Renault-Nissan Alliancen Carlos Ghosn fortæller her om årsagen til at gå så markant ind i et partnerskab omkring COP21:

”Elbiler er en praktisk og billig transportform. Samtidig er elbilerne med til at reducere udslippet af CO2 og skadelige partikler – herunder Nox, der under kørslen er fuldstændig elimineret, til gavn for luftkvaliteten i vores byer. Sammen kan den offentlige og private sektor accelerere overgangen fra benzin og diesel til et samfund uden udledninger fra transportsektoren”.

 

Samarbejdet markerer FN’s første 100% emissionsfri personbils transportkørsel under en klimakonference. 

Elbilerne under OCP21 er Nissan LEAF, den 7-personers Nissan e-NV200 Evalia samt Renault Zoe. Bilerne vil køre 24/7 og bag rattet sidder henholdsvis 200 frivillige, der er ansatte i Renault og så 200 professionelle chauffører.

Tilbagemeldingen fra ansatte om at stille op som chauffører var ret overvældende. Mere end 450 stillede sig til rådighed, og alle udvalgte samt de professionelle chaufører gennemgår et omfattende træningsprogram.

”Renault og Nissan ansatte er frontløbere i elbils-revolutionen. Flere af dem kører allerede elbiler. Og de er de bedste ambassadører til at demonstrere fordelene ved at køre elbil samt de miljømæssige gevinster, der følger med ”, slutter Carlos Chosn.

Klik her for at se en video, hvor CEO for Renault-Nissan Alliancen Carlos Ghosn forklarer bevæggrunden for at deltage i COP21

http://blog.alliance-renault-nissan.com/node/2732/

De 200 elbiler vil blive opladet på 90 ladestationer, der både lader ved normal hastighed, og også kan lade bilerne fuldt op på en time, hvis de er helt afladt.

I alt har Renault-Nissan Alliancen solgt 274.000 elbiler i verden, siden den første Nissan LEAF så dagens lys i 2010.

*Udslip af CO2 og udstødningsgasser under kørsel er opgjort i forhold til NEDC normen.

www.media.blog.alliance-renault-nissan.com

www.media.renault.com

www.nissan-newsroom.com

For yderligere information kontakt venligst:

 

Rachel Konrad                                                           Aline Henry

Renault-Nissan Alliance Communications                        Renault-NissanAlliance Communications

rachel.konrad@renault-nissan.com                                aline.henry@renault-nissan.com

+33 (0)6 17 62 01 72                                                  +33 (0)6 03 09 51 97