Tilbage

NISSAN LEVERER ET DRIFTSRESULTAT PÅ 150,4 MILLIARDER YEN I FØRSTE KVARTAL AF …

Nissan Motor Co., Ltd. har offentliggjort et driftsresultat på 150,4 milliarder yen (1,84 milliarder US $, 1,28 milliarder euro) i første kvartal af regnskabsåret 2011, der slutter den 31. marts 2012.

"Vores hurtige fremgang efter naturkatastroferne i marts viser endnu en gang Nissans evne til at reagere effektivt og beslutsomt i krisesituationer", udtaler Præsident og CEO hos Nissan, Carlos Ghosn. "På trods af hård modvind i form af ugunstige valutakurser og stigende råvarepriser viser Nissans resultater i første kvartal vores potentiale til at opfylde målene i vores nyligt annoncerede Nissan Power 88-midtvejsplan".

På verdensplan solgte Nissan 1.056.000 biler i første kvartal af regnskabsåret 2011 - en stigning på 10,6 % i forhold til samme periode i regnskabsåret 2010.

Nettoomsætningen steg med 1,6 % til 2,082 billioner yen (25,48 milliarder US $, 17,73 milliarder euro), mens det ordinære resultat blev på 147,7 milliarder yen (1,81 milliarder US $, 1,26 milliarder euro). Nettoresultatet blev på 85 milliarder yen (1,04 milliarder US $, 720 millioner euro).

I regnskabsåret 2011 vil Nissan lancere fem helt nye modeller på verdensplan. I første kvartal blev Tiida hatchbacken introduceret i Kina, og Lafesta Highway STAR minivan blev lanceret i Japan. Yderligere tre helt nye modeller vil blive introduceret: NV400 varebiler med for- og baghjulstræk i Europa og Infiniti JX i Nordamerika.

# # # #
Note 1: Beløb i USD og EUR er omregnet ved følgende kurser: 81,7 JPY/USD og 117,4 JPY/EUR, hvilket svarer til de gennemsnitlige kurser i regnskabsåret til dato.


Note 2: Nissan præsenterede den 23. juni sin økonomiske prognose for regnskabsåret 2011 (1. april 2011-31. marts 2012) på baggrund af valutakurser på 80,0 JPY/USD og 115,0 JPY/EUR, og følgende prognoser blev indsendt til børsen i Tokyo.
En nettoomsætning på 9,4 billioner yen (117,5 milliarder US $, 81,74 milliarder euro)
Et driftsoverskud på 460 milliarder yen (5,75 milliarder US $, 4 milliarder euro)
Et ordinært resultat på 441 milliarder yen (5,51 milliarder US $, 3,83 milliarder euro)
Et nettoresultat på 270 milliarder yen (3,38 milliarder US $, 2,35 milliarder euro).
Kapitaludgifter på 410 milliarder yen (5,13 milliarder US $, 3,57 milliarder euro)
R&D-udgifter på 460 milliarder yen (5,75 milliarder US $, 4 milliarder euro)