NISSAN BRUGER PRÆSTATIONSANALYSER FOR AT OPNÅ NYE HØJDER I HÆSBLÆSENDE NY NISMO FILM

  • Nismo køreren Peter Pyzera møder extreme BASE jumper David Barlia i en nervepirrende udfordring
  • Topmoderne biometrisk udstyr indsamler livedata fra atleterne, mens de udfordrer de schweiziske Alper.
  • nismo performance analyse center, JukeRide, viser teknologien bag Nissans kørerudviklingsprogram.

Nissanpræsenterede den første i en række imponerende nismo kortfilm, der viser den topmoderne teknologi og den helt specielle ånd bag både nismo's gadebiler og kørere.

 

Med det dramatiske Susten-pas i Schweiz som kulisse giver filmen "nismo Vs. Wingsuit" seerne en neglebidende, 2 min. lang oplevelse med Tysklands Nissan GT Academy-mester fra 2012 Peter Pyzera, når han udfordrer den verdensberømte BASE jumper Dave Barlia.

 

I udspringet med et fald på 4.501 m når Barlia op på hastigheder på over 210 km/h, og han kommer så tæt som 6 m på den barske klippeside kun beskyttet af sin wingsuit. Imens kæmper Pyzera i sin 370Z nismo sig vej ned af den ubønhørlige, uvejsomme rute i sine bestræbelser på at slå amerikaneren.

 

Filmen viser avanceret teknologi som fx det biometriske udstyr og JukeRide, som nismo kørerne anvender i kørerudviklingsprogrammet i det topmoderne nismo laboratorium. De benhårde trænings- og præstationskrav med den allernyeste teknologi i centrum er udviklet for at sikre, at nismo kørerne kan være med blandt verdens bedste sportsvognskørere efter blot 3 måneders træning.

 

Efter nedkørslen udtalte nismo køreren Pyzera følgende: "Det var helt fantastisk. Jeg kunne se Dave over mig, og jeg måtte bare fokusere på min kørsel for at slå ham ved bunden af bjerget. Bagefter studerede vi de data, der var indsamlet med det biometriske udstyr, som jeg havde på, og som overvågede mine biometriske data. Og jeg kunne se de tidspunkter, hvor jeg var totalt fokuseret. Det er sjovt, men der er også alvor bag. Ikke alene forbedrer det mine præstationer, det er også en uvurderlig hjælp for mig i forberedelserne til det næste løb".

 

nismo kørerne nyder godt af det nyeste, avancerede måleudstyr som fx Nissans In-Body-maskine, som analyserer kroppens reaktioner, en hjernebølgemonitor, som træner hjernen til at både at fokusere og slappe af på samme tid, en Batak-konsol, som forbedrer reaktionstiderne og en racerløbssimulator, som gør det muligt for nismo kørerne at øve sig på alle motorsportsbaner i verden.

 

GT Academy, som nu er i gang med 5. sæson, er en konkurrence skabt af Nissan og PlayStation®. Konkurrencen forener de virtuelle og de virkelige racerløbsverdener for at gøre drømmen til en realitet for potentielle racerkørere. Nissan søgte efter de bedste online-gamere og potentielle racerkørere med et tilbud til den endelige mester om en hel sæsonkontrakt hos Nissan og muligheden for at køre i et mesterskab på topplan.

 

Med inspiration fra Nissans berømte præstationsorienterede afdeling, nismo, hylder GT Academy Nissans førsteklasses teknologi og mærkets passion for at give sine fans fuld valuta for pengene.

 

Se filmen her:

http://live.nissan.eu/gb-en/nismo/370z-nismo

og se mere om filmens tilblivelse på: http://youtu.be/O6HFn4Rt3Eg